Gården Lindtorp


Lidt om gården Lindtorps historie

Lindtorp var i middelalderen en udflyttergård fra landsbyen Linde. To ejere nævnes ved navn før 1510, hvor den første handel med gården er registreret. Lindtorp benævnes "voldgård" (en større gård med voldgrave som  forsvarsværk). Der er stadig rester af disse  voldgrave omkring gårdens have. Lindtorp havde herregårdsstatus indtil 1682, hvor gården ikke længere kunne opfylde lovkravene til en herregårds størrelse. Herefter har gården været betegnet "hovedgård", - en hovedgård kunne ejes af ikke-adelige

Gennem tiderne har Lindtorp haft utallige ejere, og i perioder været temmelig forgældet. Jord er købt til og solgt fra mange gange i tidernes løb. På et tidspunkt nævnes et jordtilliggende på 600 tdl. Idag er der ca. 180 tdl.

En velhavende købmand fra Holstebro, Christian de Linde, købte Lindtorp i 1699 og fik gården på fode igen. Han byggede i 1700 en ny hovedbygning i bindingsværk med to fløje. Omkring 1830 berettes det, at ejeren på dette tidspunkt havde en bror, der havde købt præstegården i Asp, som var meget forfalden. Man nedbrød de to fløje på Lindtorp for at give broderen byggematerialer til at genopføre præstegården.

En anden ejer, som har betydet meget for gårdens opretholdelse og for de fattige i sognet var Jens Henrik Brasch, som købte Lindtorp i 1733. Han oprettede bl.a. et legat til at hjælpe de fattige bønder (hovbønder). Helt indtil ca. 1985 har Lindtorp indbetalt til dette legat.

Det nuværende stuehus er fra ca. 1886, hvor den næsten to hundrede år gamle bindingsværksbygning nedbrændte.

I kælderen under stuehusets vestende var der indtil ca. 1850, omkring den tid andelsbevægelserne rigtig kom i gang, et lille mejeri, som de omkringboende bønder leverede mælk til. En anden sjov historie er, at flere folk på egnen så sent som i 1960-erne påstod at have set "Den Hvide Dame" gå omkring på voldgraven ved nattetide. Historien melder ikke noget om, hvem hun var og hvorfor hun gik igen.

Nuværende ejere er Karin og Ebbe Toftgaard. Ebbe Toftgaard er 3. generation på gården. Der produceres ca. 5.000 slagtesvin om året. Gården drives derudover med planteavl, herunder lidt kartoffelavl.