Velkommen til Lindtorp

Galleri Lindtorp                          
Akvarel, antik og andet godt  
Lindtorpvej 6, Linde, 7600 Struer, tlf. 97487004 / 61760770

I november
2004 indrettede jeg havestuen i vores 125 år gamle stuehus til et lille galleri, hvor jeg permanent udstiller egne akvareller. Desuden er der lejlighedsvis skiftende gæsteudstillinger. I april 2010 blev galleriet udvidet til også at omfatte en antik-butik, indrettet i gårdens gamle hestestald. Der er hver søndag året rundt fra 11.00 til 17.00 kaffe på kanden til alle, som har lyst til at kigge ind og se mine ting, både i galleriet og i antik-butikken. 

Mit navn er Karin Toftgaard

Min baggrund for at male akvarel er først og fremmest lysten til at udtrykke mig billedligt. Tidligere har jeg mest arbejdet med blyant og kul, men de seneste ca. 15 år næsten udelukkende med akvarel. Jeg har deltaget i nogle få kurser, det meste er selvlært. Inspiration og motiver hentes hovedsageligt i naturen, - gerne lige udenfor døren. Jeg er landmandskone og arbejder som sekretær på deltid. Derudover maler jeg, laver udstillinger udenfor galleriet og underviser i akvarelmaling i vinterhalvåret. Endelig arbejder jeg løbende med min antik-butik.

Aktuelle og kommende udstillinger i og udenfor galleriet

Permanent udstilling af egne akvareller i Galleri Lindtorp samt åbent i antik-butikken.
Gæsteudstilling "Eva Scott Design" - håndsyede nostalgiske puder og håndsyede tasker - 1. april til 20. maj 2012.
Akvareludstilling på forårsmessen på Ausumgaard ved Holstebro den 12. og 13. maj 2012.
Akvareludstilling sammen med SnAkvarellerne i Vind Landsbycenter - juni og juli 2012
Deltagelse i "Åbne Døre" den 25. og 26. august 2012.